Automatisering er et kontroversielt emne. I Danmark ligger emnet på den ene side på linje med outsourcing til lavtlønslande og ses derfor af mange som en trussel mod almindelige medarbejderes job.
I Charlie Chaplins Moderne Tider fra 1936 sættes der en tragikomisk ramme omkring både ensidigt gentaget arbejde omkring samlebåndet og frygten for at blive overflødig, når ens (manuelle) opgaver bliver automatiseret.
På den anden side, set fra en leders perspektiv, er muligheden for at bruge medarbejderressourcer til forretningsskabende aktiviteter og spare manuelle processer der dræner medarbejderne for energi, en super interessant mulighed.
Men automations klicheerne står i kø. Der er ingen af synspunkterne der er dækkende - tværtimod. Den største indvirkning kommer fra en helt anden side - men herom senere.
Digital automatisering, RPA-robotter, AI/kunstig intelligens og algoritmer er kommet for at blive. Det virkelige spørgsmål er: hvordan sikrer vi os, at fremtidens arbejde passer til den verden, vi ønsker at leve i?
Vi ved at vores virksomheder er fulde af rutinemæssige og gentagne opgaver, reklamationshåndtering, kundeoprettelser, medarbejderoprettelser i systemer, og nye varenumre. Data skal indtastes flere steder, informationer kopieres manuelt mellem ERP systemet og CRM, løn, timeregistrering, fortoldning, fakturering mv. Det er ikke arbejde der giver mening for de kommende generationer.
Millennium generationen og meningen med arbejdet
I stedet for at erstatte mennesker, giver automatisering mulighed for at give medarbejderne turbo på og samtidigt fjerne de opgaver der får hjernen til at lukke ned. Når en advokat bruger AI til at læse, analysere eller formatere fundatser, vedtægter, aftaler og kontrakter, eller en finansiel rådgiver udnytter en algoritme til at skabe en personlig finansiel plan - har de ikke gjort sig selv overflødige. Tværtimod. De har blot flyttet grænsen for, hvad menneske arbejde skal, og ikke skal være.
”At øge kapaciteten gennem bedre værktøjer i stedet for at presse mere indsats ud af din arbejdsstyrke - er den mest bæredygtige måde at opnå produktivitetsgevinster på”.
Medarbejdere fik i 80’erne Pc’erne, i 90’erne fik de internettet, i 00’erne adgang til al viden og søgetjenester og i 10’erne reelt forbundne til næsten alle mennesker på jorden, vil det næste step være at alle medarbejdere har digitale assistenter der sorterer mails, arkiverer sager baseret på indhold i dokumenter, indtaster og opdaterer systemer, melder om råvarepriser, forsinkelser, fejl og forretningsmuligheder.
Fremtidens medarbejdere ser ikke på frokostordninger, fine skriveborde og mobiler - men om de er så værdsat af ledelsen, at deres arbejdskraft og reelle kompetencer vurderes højt nok til, at de ikke skal lave tankeløse indtastninger, kopieringer, opdateringer og registreringer.
Er du en værdsat medarbejder?
Har du digitale assistenter (RPA) der laver de trælse opgaver, så du som medarbejder kan gøre det der giver mening? Det er det medarbejdere vil i 2023.
Hvordan sikrer vi os, at fremtidens arbejde passer til den verden, vi ønsker at leve i?
Hvis du ikke allerede er blevet overbevist af fordelene ovenfor, tager jeg gerne en uforpligtende snak med dig om, hvordan du kan drage nytte af digitale assistenter i din virksomhed. Kontakt mig på mail peter.boje@ecit.dk eller telefon 20 20 77 27.