Hvidvask og terrorfinansiering er ikke længere kun bankernes eller politiets ansvar – det er et samfundsproblem, som undergraver retsstaten, svækker institutioner og truer tilliden til økonomien. I denne virkelighed er det vigtigere end nogensinde at kende sine kunder. Med ny indsigt og teknologi er KYC blevet et forretningskritisk værktøj.
Af Mikael Leckborn
Et omfattende samfundsproblem
I dag ser vi i stigende grad, at kriminelle bruger lovlige facader som selskaber, ejendomme, regnskab og juridiske tjenester til at legitimere penge fra blandt andet skatteunddragelse, svindel, korruption og bedrageri. Ifølge FN kan op til 5 % af verdens BNP være relateret til hvidvask.
Ifølge Økokrims trusselsvurdering for 2024 er økonomisk kriminalitet tæt forbundet med organiseret kriminalitet. Over 80 % af kriminelle netværk i Europa benytter lovlige selskabsstrukturer til at gennemføre ulovlige handlinger. Økokrim advarer om, at kriminelle netværk i stigende grad infiltrerer den lovlige økonomi – fra ejendom og transport til finans og professionelle tjenester.
Konsekvenserne af at vide for lidt
Dårligt eller utilstrækkeligt KYC-arbejde kan få alvorlige juridiske, økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser. Rapporteringspligtige, der ikke gennemfører tilstrækkelige tiltag ift. kunder, risikerer ikke blot bøder og sanktioner fra tilsynsmyndigheder – de kan også uden at vide det blive brugt som et værktøj i kriminelle netværk, medvirke til hvidvask og i værste fald miste tillid fra kunder, partnere og samfundet.
Eksempler fra både Norge og EU viser, at virksomheder, som ikke har været i stand til at dokumentere kundetiltag i overensstemmelse med lovgivningen, er blevet pålagt millionbøder, har mistet deres licens eller er blevet genstand for politiefterforskning. Derudover kan advarsler og tilsyn udløse ressourcekrævende undersøgelser og negativ medieomtale – selv når virksomheden har forsøgt at følge reglerne.
AML-arbejde handler derfor ikke kun om overholdelse. Det handler om risikostyring, ansvar og om at beskytte virksomhedens langsigtede omdømme og evne til at overleve i et stadig mere krævende reguleringsmiljø.
Hvad har bogholdere og advokater med dette at gøre?
Kriminelle benytter ofte stråmænd – personer, der står i spidsen af virksomheder – eller såkaldte »muldyr«, som modtager og videreformidler penge uden at kende pengenes oprindelse. Dette understreger, hvor afgørende grundig kontrol af både virksomheder og enkeltpersoner er – selv når alt på overfladen virker legitimt.
Økokrim påpeger, at professionelle aktører som bogholdere og advokater ofte bruges til at styrke legitimiteten i forbindelse med hvidvaskning. Ikke nødvendigvis fordi de selv er kriminelle, men fordi deres kendskab til lovgivningen og høje troværdighed kan bidrage til at give transaktioner og virksomhedsstrukturer et skær af lovlighed.
Et eksempel på dette kan være en bogholder, der opretter flere selskaber for den samme kunde. Selskaberne fakturerer hinanden for ydelser, der aldrig leveres, og bruges til at flytte penge uden reel forretningsaktivitet. Regnskaberne kan fremstå ordentlige og velstrukturerede, men bag transaktionerne gemmer der sig sort arbejde.
På samme måde kan en advokat oprette klientkonti og gennemføre pengeoverførsler på vegne af såkaldte ”internationale investorer”.
Midlerne stammer fra kryptovaluta og kan ikke spores tilbage til legitime kilder, hvilket gør det muligt at skjule oprindelsen og hvidvaske pengene gennem tilsyneladende lovlige processer.
Hvorfor KYC er første forsvarslinje
Som beskrevet skjules hvidvask ofte bag tilsyneladende legitime selskaber og professionelle aktører, som undlader at stille kritiske spørgsmål eller indhente nødvendig dokumentation – og dermed risikerer at blive direkte eller indirekte medvirkende.
I dag kræver lovgivningen, at alle rapporteringspligtige virksomheder, såsom bogholdere, ejendomsmæglere og banker, vurderer hver kunde baseret på risiko. Jo højere risiko, desto mere omfattende tiltag.
Alligevel er det ikke nok med tjeklister og afkrydsningsfelter. Et effektivt AML-arbejde kræver indsigt, kontekst og teknologi, der gør det muligt at afdække mønstre, afvigelser og skjulte forbindelser. Derfor udvikler ECIT et værktøj, som løfter KYC fra en lovpligtig opgave til en proaktiv og strategisk ressource i kampen mod økonomisk kriminalitet.
Mistænkelig aktivitet kan skjules i store datamængder – derfor har kundebehandlere, compliance-ansvarlige og ansvarlige for hvidvask brug for værktøjer, der gør det muligt at identificere afgørende tegn rettidigt.
Teknologi som støtte – ikke erstatning
Moderne teknologi spiller en central rolle i at styrke overholdelsen. Med analyseværktøjer, struktureret data og automatiserede advarsler bliver det nemmere at identificere:
- Ulogiske ejerskabsstrukturer
- Transaktioner, der ikke stemmer overens med virksomhedens beskrivelse
- Manglende eller afvigende økonomiske rapporter
Hos ECIT tror vi ikke på automatisering for automatiseringens skyld. Vores mål er at styrke – ikke erstatte – den menneskelige vurdering. Når medarbejdere får relevant og struktureret information præsenteret på en enkel måde, øges både kvaliteten og effektiviteten i arbejdet.
For eksempel kan systemet automatisk hente opdaterede ejerskabsdata, tjekke politisk eksponerede personer (PEP) og gennemføre sanktionskontrol. Samtidig ligger ansvaret hos brugeren til at vurdere helheden og iværksætte nødvendige tiltag. Det skaber en bedre balance mellem overholdelse og forretningsdrift.
Hvad løsningen faktisk tilbyder
For at håndtere KYC-arbejdet effektivt i praksis har virksomheder brug for et værktøj, der både er fleksibelt og robust – og som udvikles i takt med reglerne og et stadigt mere komplekst trusselsbillede.
ECIT KYC er en samlet platform udviklet i overensstemmelse med retningslinjerne fra EU og Financial Action Task Force (FATF), og dækker hele kunderejsen:
- Identifikation og egenerklæring med eID
- Realtidsscreening mod sanktionslister,
PEP-register og reelle ejere - Kundetiltag og forstærkede tiltag tilpasset risikoniveau
- Risikovurdering af både enkelte kunder og virksomheden som helhed
- Dokumentation og arkivering i overensstemmelse med hvidvaskloven, tilrettelagt tilsyn og myndighedsdialog
Platformen er tilgængelig i Norge, Sverige og Danmark og anvendes i dag af over 450 virksomheder og mere end 60.000 slutkunder. For mange er ECIT KYC blevet et kerneværktøj til at opfylde rapporteringspligten – og til at opbygge tillid hos kunder, myndigheder og samarbejdspartnere.
Til syvende og sidst er spørgsmålet enkelt: Ved du egentlig, hvem dine kunder er? Og ved du, hvad du bør spørge dem om – inden nogen spørger dig?
Praktisk tjekliste – Kender du kunden?
- Er kunden registreret i Brønnøysundregistrene (Norge), Bolagsverket (Sverige) eller CVR- registeret (Danmark)?
- Er kontaktpersonen og ejere reelle og tilgængelige?
- Er der mange ændringer i kundens bestyrelse, antal ansatte m.m.?
- Har vi kontrolleret PEP-status og sanktionslister?
- Er egenerklæringen indleveret, og stemmer den overens med tilgængelige data?
- Er vurderinger og dokumentation gemt i overensstemmelse med AML-krav og klar til intern kontrol eller tilsyn?
- Er relevante kundetiltag (eventuelt forstærkede tiltag) gennemført?
- Underbygger regnskabet og virksomhedens beskrivelse den faktiske aktivitet og formål?
- Har vi vurderet og klassificeret kundens risiko?
