Ferm LIVING om ECIT: ”Vi var trygge ved den fremgangsmåde, ECIT præsenterede”

Ferm LIVING, den danske og anerkendte designvirksomhed, har siden efteråret 2018 samarbejdet med ECIT. Samarbejdet, der opstod på baggrund af en anbefaling, tager udgangspunkt i en hostingaftale, hvor ECIT er ansvarlig for at drifte virksomhedens IT-infrastruktur.

Læs med i dette blogindlæg, hvor Peter Vedel, CEO i ferm LIVING, beskriver, hvordan han oplever samarbejdet med ECIT.

Ferm LIVING

Den danske designvirksomhed blev grundlagt i 2006 og beskæftiger i alt 65 medarbejdere. Siden grundlæggelsen har ferm LIVING oplevet en eksplosiv vækst som resultat af en global interesse for virksomhedens design.

Ferm LIVING designer og udvikler alt lige fra accessories, belysning og tæpper til borde, stole og reoler. Alt sammen med øje for håndværk, kvalitet og ikke mindst bæredygtig udvikling.

Særligt for ferm LIVING er deres proaktive tilgang til bæredygtighed, der skal tilgodese mennesker og miljø. Hvert enkelt produkt er derfor fremstillet med respekt for ressourceforbrug og et øget fokus på holdbarhed.

Foruden et øget fokus på bæredygtighed brænder virksomheden for at inspirere deres kunder til at skabe ”det gode hjem”, der er op til den enkelte at definere. Ferm LIVING arbejder nemlig ud fra filosofien om, at et hjem er meget mere end blot en samling af smukke genstande. Hjemmet er kort og godt dét sted, hvor livet udfolder sig.

Virksomhedsoplysninger

  • Grundlagt: 2006
  • Medarbejdere: +60
  • Lokation: København K
  • Branche: Design

Fremgangsmåde som startskud til samarbejdet

Forinden samarbejdet påbegyndte, afholdte ferm LIVING en udbudsrunde, hvor forskellige IT-leverandører hver især afgav et tilbud på den opgave, som virksomheden ønskede varetaget af en ekstern partner.

”Vi valgte ECIT som samarbejdspartner tilbage i 2018, hvor vi afholdte en udbudsrunde med forskellige, potentielle samarbejdspartnere. Under denne udbudsrunde var ECIT gode til at demonstrere, hvordan de ville gribe opgaven an. De medbragte folk som havde teknisk forstand på opgaven, som samtidig skulle stå for implementeringen, det overbeviste os om at de var rette til opgaven” - Peter Vedel, CEO i ferm LIVING.

En hosting-aftale med et kontaktpunkt

Med en outsourcing-aftale fra ECIT får du tildelt en kontaktperson, som kender din forretning, og som derudover fungerer som koordinerende bindeled. Med en primær kontaktperson er du med andre ord sikker på, hvem du skal kontakte, når uafklarede spørgsmål melder sig.

”ECIT er ansvarlig for hele paletten i forhold til hosting af vores IT-setup. Det vil sige, at vi får varetaget vores servere, samtidig med at vi får supporteret løsninger som Microsoft 365. Derudover har vi fået tilknyttet en primær kontaktperson, som vi er meget glade for. Vores kontaktperson leverer en ekspertise og vejledning, som vi ikke havde været foruden.”  – Peter Vedel, CEO i ferm LIVING.