Blog – Løn & Regnskab

Fremtidens bogholder

Fremtidens bogholder: Sådan ændrer digitalisering og AI bogholderens rolle

Digitalisering og AI er ved at omforme bogholderens rolle fra ren talregistrering til strategisk rådgivning. Få overblik over, hvordan automatisering skaber nye muligheder for bogholderen – og hvad det kræver af dig.

I mange år har vi diskuteret, hvordan bogholderens rolle forandrer sig. Det sker ikke mindst i takt med digitaliseringen. I dag er det tydeligere end nogensinde: AI og automatisering overtager de manuelle opgaver. Det giver plads til en ny, mere rådgivende rolle for bogholderen.

Det blev for alvor sat på spidsen under pandemien, hvor mange virksomheder oplevede, hvor central en rolle bogholderen spiller i samarbejdet med sine kunder. Herunder hvor stor værdi der er i at have en bogholder, der er tilgængelig og proaktiv, når tingene spidser til. Den erfaring er stadig lige relevant i dag.

Hvad laver en bogholder i dag?

En bogholder står traditionelt for den daglige regnskabsføring: bogføring af bilag, afstemning af konti, fakturahåndtering og momsindberetning. Men digitaliseringen har for alvor ændret, hvor meget af dette arbejde der i dag klares automatisk.

Hvor bogholderen tidligere primært var den, der registrerede tal manuelt, er den moderne bogholder i stigende grad en rådgiver, der bruger data fra automatiserede systemer til at give virksomheden et stærkere strategisk beslutningsgrundlag. Det gælder, uanset om bogholderen er ansat internt eller fungerer som ekstern bogholder for virksomheden.

Hvordan ændrer digitalisering og AI bogholderens rolle?

I regnskabsbranchen har teknologiske fremskridt gjort det muligt at automatisere traditionelle opgaver som faktureringsprocessen, debitoropfølgning og bilagsbehandling. Løsningerne er i dag cloud-baserede og integrerede, og digital bogføring har for mange virksomheder gjort de tunge ringbind til historie.

Det er især brugen af AI i regnskab og RPA (Robotic Process Automation), der driver forandringen. Med disse teknologier er det muligt at opsætte prædefinerede skabeloner, der “træner” systemer i forskellige færdigheder. Systemerne finder selv mønstre i store mængder data og tilpasser deres model løbende ud fra disse. Automatisering af regnskab handler derfor ikke kun om at spare tid. Det handler om at frigøre bogholderen fra det repetitive arbejde, så der bliver plads til den rådgivende del af rollen.

Digitaliseringen er kommet for at blive, og udviklingen vil fortsætte i sit sædvanlige hastige tempo – uanset om vi vil eller ej. For bogholderen handler det om viljen til forandring, om at finde sin plads i en mere automatiseret hverdag og om at gribe de muligheder, det skaber. Og dem er der mange af.

Ved at udnytte AI og automatisering – og ændre måden, man arbejder på – bliver viften af arbejdsopgaver for bogholderen større og mere værdiskabende, end den var for blot få år siden.

Den værdifulde kombination: bogholder og rådgiver i én rolle

Det positive ved den teknologiske udvikling er, at den bidrager til øget nøjagtighed, frigivet tid, lettere adgang til data og bedre overblik. Men udviklingen ændrer ikke på, at forandringer kan være smertefulde og skræmmende for den enkelte medarbejder, der oplever en rolleændring. Særligt når rolleidentiteten er fast forankret i de opgaver, som automatiseringen nu overtager, stilles der øgede krav til forberedelsen af medarbejderen. Det kræver god ledelse, hvor kompetenceudvikling og motivation er nøgleord.

En rolleændring betyder ikke nødvendigvis, at man bevæger sig fra én konkret ting til noget helt ukendt. Når vi kigger nærmere på, hvordan digitalisering former bogholderens fremtid, handler det i særdeleshed om kunsten at kombinere den klassiske bogholderrolle med en rolle som rådgiver.

Kombinerer man de bedste elementer fra hver af disse roller, åbner der sig en lang række værdifulde muligheder. Men hvad kræver det?

Du skal turde være ekspert – også i en digitaliseret hverdag

En bogholder ved, hvordan tallene påvirker driften, og sidder på data, der udgør et vigtigt beslutningsgrundlag for kunden. Når automatiseringen klarer det manuelle tastearbejde, får bogholderen mere tid til netop dette: rådgivning. Du skal fremover kunne rådgive om, hvilke strategiske valg der er smarte, og hvordan kunden bedst udvikler sin forretningsmodel. En del af bogholderens hverdag har altid handlet om at holde sig kompetencemæssigt opdateret for at kunne se de store sammenhænge. I en tid, hvor flere og flere opgaver automatiseres, gælder det endnu mere om at kende de systemer og digitale værktøjer, der gavner kunderne og løser deres behov eller udfordringer.

Nutidens bogholdere skal stole på deres egen ekspertise og turde bruge den tid, automatiseringen frigør, på noget mere værdiskabende. Investering i videreudvikling – for eksempel stærkere kommunikationsevner, en dybere forståelse for kundens situation og fremtidige mål samt et større nærvær – giver tillid til forandringen mod en mere rådgivende rolle.

På den måde styrkes tilliden yderligere, og bogholderen får et solidt grundlag for et tæt og langsigtet samarbejde.

Relationelle kompetencer lønner sig – uanset hvor meget der automatiseres

Hvor godt kender du egentlig kunden? Ved du, hvad kundens store udfordringer er? Eller hvad kundens strategiske mål er?

Uanset hvor avanceret AI i regnskab bliver, er kunderelationen fortsat det, der adskiller den gode bogholder fra systemerne. Det er vigtigt at være god til relationsopbygning. Fremtidens bogholder bør være nysgerrig på at forstå, hvad kunden ønsker og har behov for. Formår man at skabe en god dialog, er der gode muligheder for at opnå reel indsigt – og dermed også for at være en god strategisk rådgiver, der bruger de digitale data aktivt i samtalen.

Vi oplever, at kunderne sætter stor pris på, at vi bekymrer os om og er nysgerrige på deres forretning.

Det tillidsfulde samarbejde handler om at turde tage de gode og nødvendige samtaler med kunden – netop fordi kunden stoler på, at bogholderen siger og anbefaler det, der reelt er bedst for dem. Den måde at arbejde på stiller krav til bogholderen og kræver kontinuerlig opfølgning og indsats. Hvad med at starte din næste kundesamtale med noget så simpelt som: “Hvordan har du og din virksomhed det?”

FAQ

Ofte stillede spørgsmål om digitalisering og fremtidens bogholder

Hvordan ændrer digitalisering bogholderens rolle?

Digitalisering automatiserer de manuelle og repetitive opgaver som bilagsbehandling, fakturering og afstemning, hvilket frigiver tid til, at bogholderen i stigende grad kan fungere som strategisk rådgiver for kunden.

Hvad er forskellen på en bogholder og en revisor?

En bogholder står for den løbende registrering og bogføring af virksomhedens transaktioner, mens en revisor typisk reviderer og påtegner regnskabet samt rådgiver på et mere overordnet, juridisk og strategisk niveau. I praksis arbejder de to roller dog ofte tæt sammen.

Hvilke fordele er der ved at bruge en ekstern bogholder?

En ekstern bogholder giver adgang til opdateret faglig viden og digitaliserede, automatiserede arbejdsgange, uden at virksomheden selv skal investere i systemer og kompetenceudvikling internt.

04. Bliver bogholdere overflødige på grund af AI?

Nej – AI og automatisering overtager primært de manuelle og repetitive dele af arbejdet. Det øger derimod behovet for bogholdere, der kan rådgive strategisk og fortolke data, fremfor blot at registrere dem.

Andre blogs om Løn & Regnskab

Kontakt

Vil du vide mere om bogholderi som en service?

Udfyld kontaktformularen og vi kontakter dig hurtigst muligt eller ring til os.

+45 22 16 84 05