ERP-systemer ERP: Fordele & ulemper ved systemvalget Et ERP-system skaber sammenhæng mellem virksomhedens data, processer og medarbejdere. Med den rette løsning kan man reducere manuelt arbejde, styrke beslutningsgrundlaget og skabe et solidt fundament for vækst og digitalisering. Skrevet af Anne Gade Krogh Tilbage til inspirationssiden Hvad er et ERP-system? Et ERP-system samler centrale forretningsprocesser i én løsning. Det kan være økonomi, salg, indkøb, lager, produktion, projekter, kunder, leverandører og rapportering. Formålet er at skabe bedre sammenhæng i virksomheden. Når data registreres ét sted og bruges videre i andre processer, bliver der færre manuelle mellemregninger, mindre dobbeltarbejde og bedre grundlag for beslutninger. Men ERP er ikke en hurtig løsning på komplekse udfordringer. Værdien opstår først, når systemet understøtter de rette processer, bygger på valide data og anvendes af brugerne på en måde, der matcher virksomhedens behov. Fordele ved ERP Bedre sammenhæng på tværs af virksomheden Et ERP-system samler centrale processer som økonomi, lager, salg, indkøb og projekter i ét system. Det skaber et fælles datagrundlag og styrker samarbejdet på tværs af organisationen. Mindre manuelt arbejde Når data flyder automatisk mellem afdelinger, reduceres behovet for genindtastning, lokale regneark og manuelle kontroller. Stærkere rapportering og indsigt Et samlet datagrundlag gør det lettere at følge op på nøgletal, identificere afvigelser og træffe beslutninger baseret på aktuelle data. En platform, der kan vokse med virksomheden ERP gør det lettere at understøtte vækst, flere brugere, nye processer og øgede datamængder uden at miste overblikket. Et stærkere fundament for automatisering og AI Når data og processer er struktureret i én løsning, bliver det lettere at udnytte teknologier som Power BI, Power Platform, digitale assistenter, Copilot og AI-baserede automatiseringer. Ulemper og risici ved ERP Implementering kræver tid og involvering Et ERP-projekt kræver aktiv deltagelse fra forretningen. De bedste resultater opnås, når ledelse, nøglebrugere og medarbejdere driver og aktivt bidrager til at definere processer, krav og mål for løsningen. Eksisterende processer bør udfordres Et nyt ERP-system er en oplagt mulighed for at optimere arbejdsgange. Hvis gamle processer blot videreføres uændret, risikerer virksomheden at gå glip af effektiviseringer og nye muligheder. Tilpasninger bør anvendes med omtanke Specialtilpasninger kan skabe stor værdi i de rette situationer. Men et stort antal af tilpasninger kan øge kompleksiteten og gøre løsningen sværere at vedligeholde, opdatere og videreudvikle. Datakvalitet er afgørende ERP-systemer er afhængige af valide data. Jo bedre datakvalitet, desto større værdi kan virksomheden skabe gennem automatisering, rapportering og datadrevne beslutninger. ERP er en løbende investering Implementeringen er kun begyndelsen. Forretning, processer og behov udvikler sig over tid, og ERP-løsningen bør løbende optimeres, så den fortsat understøtter virksomhedens mål. Hvornår giver et ERP-system mening? ERP giver mening, når virksomhedens vækst og kompleksitet gør det vanskeligt at bevare overblikket i manuelle processer, separate filer og forskellige systemer. Det er typisk aktuelt, når processer bliver afhængige af enkeltpersoner, data er spredt, og der opstår behov for bedre sammenhæng på tværs af fx økonomi, lager, salg og indkøb. Det vigtigste er ikke at vælge det mest avancerede system, men den løsning der bedst understøtter virksomhedens processer, medarbejdere og mål. Business Central Cloud For mange mellemstore virksomheder er Microsoft Dynamics 365 Business Central Cloud et stærkt ERP-fundament. Løsningen samler centrale forretningsprocesser i én cloudbaseret platform og integrerer naturligt med Microsoft 365, Power BI, Power Platform og Copilot. Business Central kombinerer stærk standardfunktionalitet med fleksibilitet. Med adgang til apps, integrationer og branchespecifikke løsninger kan platformen tilpasses virksomhedens behov og udvikle sig i takt med forretningen. Kom godt fra start Det er helt afgørende at komme godt fra start. Vores erfaring er, at projekter sjældent går galt. De starter galt. I foråret 2026 afholdt vi et webinar om vores metode til at sikre den bedst mulige projektstart. På 45 effektive og redigerede minutter præsenterer vi de vigtigste metoder til at skabe succesfulde projekter og stærke partnerskaber med vores kunder. Se vores webinar “Undgå overraskelser i dit ERP-projekt” Tilbage til inspirationssiden Michael Hagbarth Jeg deler glædeligt mine erfaringer Sales Executive ECIT Consulting A/S +45 36 22 54 07 michael.christiansen@ecit.com Anden inspiration & blogindlæg Vis alle post.heading post.text Læs mere FAQ Hvad er den største fordel ved ERP? Den største fordel er det samlede overblik og øgede aktivitet. Når data, processer og rapportering samles i ét system, bliver det lettere at træffe beslutninger, reducere fejl og automatisere manuelle arbejdsgange. Hvad er den største ulempe ved ERP? Den største udfordring er at sikre en vellykket implementering. Et ERP-system skaber først værdi, når processer, data og brugere er tænkt rigtigt ind i løsningen. Er ERP kun relevant for store virksomheder? Nej. Mange mellemstore virksomheder oplever stor værdi af ERP, når vækst og øget kompleksitet gør det vanskeligt at bevare overblikket i manuelle processer og separate systemer. Moderne cloud-baserede ERP-løsninger kan samtidig skaleres i takt med virksomhedens behov. Hvornår bør man skifte ERP-system? En ERP-løsning bliver sjældent kompleks på grund af systemet alene. Ofte skyldes det et stort antal specialtilpasninger eller et ønske om at videreføre eksisterende arbejdsgange uændret. Den bedste tilgang er at tage udgangspunkt i standardfunktionaliteten og kun tilpasse løsningen, hvor det skaber reel forretningsværdi. Det indebærer typisk: Brug af standardfunktionalitet, hvor det giver mening Minimering af unødvendige specialtilpasninger Løbende optimering frem for en omfattende “big bang”-implementering