Produktion i Business Central Cloud
Vores glade kunder
Fra manuelle processer til digitalt overblik
Mange produktionsvirksomheder arbejder stadig med lokale regneark, manuelle rutiner og viden, der ligger hos få nøglepersoner. Det gør hverdagen sårbar og gør det sværere at træffe beslutninger på et fælles datagrundlag.
Med Business Central Cloud kan produktion, lager, indkøb, salg og økonomi samles i ét system. Det giver bedre overblik, færre manuelle mellemregninger og et mere stabilt grundlag for planlægning, opfølgning og rapportering.

Montage, produktion eller brancheløsning?
Ikke alle produktionsvirksomheder har brug for den samme løsning. Nogle kan komme langt med montage, styklister og simple produktionsflows. Andre har behov for en mere avanceret opsætning med ruter, kapacitetsstyring, planlægning og detaljeret opfølgning.
Derfor starter vi ikke med at vælge systemkomponenter. Vi starter med at forstå jeres flow: hvordan varer bevæger sig gennem virksomheden, hvor registreringerne opstår, hvordan planlægningen foregår, og hvilke data ledelsen skal kunne træffe beslutninger ud fra.
Det er først, når processerne er på plads, at det giver mening at designe den rigtige løsning.

5 gevinster ved Business Central i produktionen

- Én samlet løsning
Økonomi, lager, planlægning og produktion arbejder på samme datagrundlag. - Bedre planlægning
Produktionsordrer, materialer og kapacitet kan styres mere struktureret. - Mindre manuelt arbejde
Flere registreringer kan flyde direkte videre til lager, økonomi og rapportering. - Stærkere beslutningsgrundlag
Realtidsdata og dashboards giver bedre indsigt i drift, kapacitet og fremdrift. - Standard først
De seneste års opdateringer i Business Central Cloud gør det muligt at løse mere i standard, før man udvider med apps eller specialtilpasninger.
Standard først — tillægsløsninger når de skaber værdi
Vi har erfaring med både større og mere komplekse produktionsvirksomheder og mindre produktionsmiljøer, hvor en enkel og stabil løsning er vigtigere end tung specialfunktionalitet.
Nogle behov løses bedst i Business Central standard. Andre kræver specialiserede løsninger som mobil lagerstyring, registrering, planlægning eller integration til øvrige systemer.
Vores tilgang er at afklare fundamentet først. Det er her projektmodellen bliver vigtig: Vi vurderer processer, databehov, systemlandskab og ambitionsniveau, før vi anbefaler den konkrete løsning.

Se vores webinar om produktion i Business Central Cloud, hvor vi viser, hvordan virksomheder kan arbejde mere struktureret med planlægning, produktionsordrer og digitalt overblik.
Skal vi afdække hvor langt standard BC kan tage jer?
Director of Sales
ECIT Consulting A/S