Vi designer løsningen, før vi bygger den
Når løsningen tager form
Når analysen er gennemført, ved vi mere om processer, behov, gaps, data og roller. Designfasen handler om at omsætte den viden til konkrete beslutninger.
Her afklarer vi, hvordan løsningen skal se ud, hvilke processer der skal ændres, hvilke tilpasninger der skal bygges, og hvordan ændringerne skal testes.
Formålet er enkelt: at reducere risikoen for dyre omveje senere i projektet.

Design er projektets tekniske & forretningsmæssige tegning
I designfasen beslutter vi ikke kun, hvad systemet skal kunne. Vi beslutter også, hvordan processer, data, roller og tilpasninger skal hænge sammen.
Det betyder, at gaps fra analysefasen gennemgås og lukkes én for én. Nogle løses med standardfunktionalitet. Nogle kræver ændrede arbejdsgange. Andre kræver en konkret systemændring.
Når designet er godkendt, bliver det fundamentet for buildfasen.

Det gode løsningsdesign gør projektet lettere at styre
5 designprincipper
- Standard først
Vi vurderer altid, om Business Central standard kan understøtte behovet. - Proces før tilpasning
Ikke alle gaps bør løses med kode. Nogle løses bedre ved at ændre arbejdsgangen. - Tydelige beslutninger
Designfasen skal afklare, hvad der skal bygges, hvad der ikke skal bygges, og hvad der kan vente. - Testbar løsning
Designet skal kunne omsættes til testscenarier, så løsningen kan valideres af forretningen. - Lang levetid
Designet skal tage højde for drift, opdateringer, sikkerhed og fremtidig videreudvikling.
Jeg deler glædeligt mine erfaringer
Director of Operations
ECIT Consulting A/S
FAQ
Hvorfor er designfasen nødvendig?
Fordi det er billigere og bedre at afklare løsningen, før man bygger den, end at rette fundamentale fejl senere.
Hvad er outputtet af designfasen?
Typisk opdaterede procesflows, afklarede gaps, løsningsdesigns, integrationsafklaring, datagrundlag og testforberedelse.
Er designfasen teknisk eller forretningsmæssig?
Begge dele. Et godt design forbinder systemets muligheder med virksomhedens processer og behov.